
Initiativrig og analytisk anlagt. Jeg besidder flere års erfaring inden for marketing – især den digitale del med fokus på business development og web analytics. Jeg er på udkig efter muligheder inden for netop marketing, digital marketing, data science og advanced analytics.
MediaK er et digital marketingbureau. Jeg arbejder her med hele paletten, når det kommer til digital marketing og webdesign. Kundebasen er meget bred, men vi arbejder primært med B2C kunder inden for bl.a. FMCG, rejsebranchen, e-commerce etc. I forhold til SEO arbejder jeg både med tekstforfatning, onpage, offpage, teknisk SEO, linkbuilding etc. Ydermere arbejder jeg også med Facebook-annoncering, Google Analytics, AdWords, email-marketing og simpelt webdesign – typisk i WordPress. I denne stilling arbejder jeg også i mange forskellige CMS’er, da vi implementerer onpage SEO-forbedringer for kunderne. Alt i alt er det en bred stilling, hvor jeg arbejder med meget forskellige ting inden for online marketing.
Tandlægerne på Østerbro er en af de største tandlæger i København. Virksomheden har to klinikker – en på Østerbro og en på Frederiksberg. Min opgave hos Tandlægerne på Østerbro var stort set alt i forhold til SEO. Jeg hjalp til med onpage tiltag og oprettede landingssider til nye søgeord for at tiltrække mere trafik på de pågældende søgeord. Ydermere stod jeg meget for linkbuilding og outreach og jeg skrev mange SEO-tekster – både til linkbuilding og til selve websitet. Ahrefs var i denne stilling et af mine primære værktøjer.
Kvantum cph er et digitalt marketingbureau. Hos Kvantum cph arbejdede jeg primært med Google AdWords og SEO. I forhold til AdWords arbejdede jeg med søgeordsanalyser, annoncetekster, opsætning af kampagner og annoncer, optimering af disse ud fra performance, negative søgeord etc. Jeg arbejdede primært med annoncering på søgenetværket. Desuden udarbejde jeg også rapporter til kunderne i Raven Tools og i forhold til SEO lavede jeg en del tekstarbejde og linkbulding outreach. Jeg arbejdede primært med B2C segmentet, hvilket afspejlede kundebasen.
Go Wide er et virksomhed som laver professionel videoproduktion i B2B regi. Hos Go Wide arbejdede jeg med sociale medier og content marketing i form af primært blogindlæg. Disse blogindlæg var skrevet med SEO for øje. Jeg redigerede også websitet, lagde content op og andet forefaldende arbejde.
Traede er et B2B software til effektivisering og strømlining af salg. Hos Traede arbejdede jeg med mange forskellige aspekter af deres marketing og kommunikation. Jeg skrev mange af teksterne til deres website, idet de manglede en del indhold grundet deres daværende status som startup. Jeg håndterede også deres sociale medier i form af indhold, planlægning af indhold etc. Ydermere lavede jeg også onpage SEO for dem i form af bl.a. meta titles og meta beskrivelser til samtlige undersider. Desuden var jeg ansvarlig for udvikling af content til bloggen.
TNS Gallup er en verdensomspændende analysevirksomhed, som udfører undersøgelser og analyser for deres kunder. Hos TNS Gallup udførte jeg markedsundersøgelser om diverse emner, som de pågældende kunder var interesseret i at vide mere om. Disse markedsundersøgelser blev udført via interviews – enten via telefon, ‘face to face’ eller som medhjælper under diverse kvalitative undersøgelsesformer (fokusgrupper, eye-tracking undersøgelser etc.)
TM-Telemarketing er et telemarketingsbureau. Hos TM-telemarketing sad jeg som telemarketingmedarbejder og bookede møder – B2B. Om aftenen agerede jeg coach og team-leder for ungarbejdere der kom og ringede ud ud til B2C-kunder.
Universitetets egen beskrivelse: “The education offers the opportunity to work with strategic planning of marketing processes in companies and to learn how they relate to the company’s resources, its environment surroundings and the current market situation. You will also gain insight into the relation between market planning and strategy and the company’s overall business strategy. You will obtain an understanding of the relationship between consumption and culture, and how research in consumer behaviour and consumer analysis can be used for the development of branding and market strategies. The focus is on intercultural differences in consumption and their consequences for marketing.”
Som led i min bacheloruddannelse tog jeg et udvekslingsophold på San Diego State University i det sydlige Californien, hvor jeg blev undervist i fag inden for sociale medier, marketing og annoncering og reklame i forskellige medier.
Universitets egen beskrivelse: “Du bliver uddannet som en rigtig god kommunikator og markedsføringsplanlægger. Du får også viden om, hvordan virksomheder fungerer, og hvordan kommunikationen foregår i erhvervslivet. Du får også en stor viden om markedsføring og du lærer at lægge strategier og planlægge kampagner. Du vil kunne tage dig af både intern og ekstern kommunikation i virksomheder, ligesom vi på uddannelsen også vægter undervisning i informationsplanlægning.”
Forsvarets egen beskrivelse: “Basisuddannelsen i Hæren er en grundlæggende militær uddannelse, der gennemføres som en del af værnepligtstjenesten eller som en indledende grunduddannelse på mange af forsvarets øvrige uddannelser. Du bliver trænet i grundlæggende militære færdigheder samt i førstehjælp, brandbekæmpelse og redningshjælp. Du møder helt nye udfordringer, og i løbet af få måneder træner du i og udenfor klasselokalet i at tage ansvar og i at præstere i tæt samarbejde med dine holdkammerater.“
I MediaK fik vi en kunde der ville have søgemaskineoptimeret sit website. Kunden er en virksomhed der tilbyder erhvervsrengøring i København og omegn. Det viste sig, at rengøring i B2B-regi er en utroligt konkurrencepræget branche – både i form af de mange konkurrenter på markedet, men også i form af den voldsomme konkurrence på søgemaskinerne. Desuden havde den pågældende kunde aldrig tænkt SEO ind i deres marketingstrategi, hvorfor deres website ikke engang befandt sig inden for de første 50 sider på Google på relevante søgeord. Det var så min opgave at optimere deres website til søgemaskinerne. Det startede selvfølgelig med en grundig søgeordsanalyse og det hele endte ud i, at kunden i dag ligger på side 1 på Google på ét relevant søgeord.