Forfatterarkiv: Arvin

Mauritius

Christian Dahl

Denne sommer har jeg Christian Dahl været på ferie på Mauritius. Det var noget af en oplevelse. Det var en smuk ø, men vejret var ikke så godt som man kunne have forestillet sig. Dette var fordi, at de har vinter, når vi har sommer på den nordlige halvkugle. Dog var det alligvel over 20 grader hver dag, så det var ikke så grelt.

Mauritius

Vi fik set lidt af hvert på ferien, da vi havde lejet en bil. Vi lavede en masse forskellige ting så som para gliding, hiking, surfing etc. Alt i alt en rigtig god tur.

Det kan varmt anbefales at tage til Mauritius, men man skal nok helst tage derhen når det er vinter i Europa, hvis man gerne vil have muligheden for at ligge på stranden.

Karameller

Karameller

Hvis du godt kan lide karameller, så er du én blandt mange danskere. Karameller er et dejligt spise. Især op til højtider og andre særlige begivenheder. For eksempel er traditionen omkring spisning og kastning af karameller til sidste skoledag i folkeskolen er dejlig og folkekær tradition. Det er en tradition der har levet i mange år, og den vil højest sandsynligt fortsætte i mange år fremover – kan vi håbe på 🙂

Karameller til sidste skoledag er et must for alle 9. og 10. klasser. Men man gider heller ikke betale for meget. Det gad jeg i hvert fald ikke selv kan jeg huske. Jeg kan huske, at vi endte med at gå op i Aldi og købe Big Ben karameller. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvor meget vi endte med at give, men det var i fald det billigste sted man kunne købe karameller på daværende tidspunkt. Det er jo efterhånden også ved at være nogle år siden haha. Tror det var tilbage i 2004. Eller det var det. Det var det år jeg gik ud af 9. klasse.

Anywho. I dag kan man jo købe masser af billige karameller online. Man har jo også den mulighed, at man kan køre til Tyskland og købe ind. Det kunne man selvfølgelig også i 2004, men det kunne sgu nok ikke svare sig for en enkeltperson i forhold til benzin og andre omkostninger. Så skulle man have lavet en organiseret plan om at sende én bil afsted og købe ind til hele klassen. Det ville en god handel. Det tror jeg også, at der er en del der gør i dag. Det er klart at det selvfølgelig også afhænger lidt af HVOR man bor i landet. Hvis man bor i Nordjylland eller på Samsø, så kan man jo nærmest ikke nå det på én dag.

Men som sagt er der også mange muligheder online i dag inden for køb af slik og derfor også karameller. Så kan man bare bestille et kæmpe parti til en hel klasse et par måneder før dimission, og så er der ingen ko på isen. Så bliver varerne jo bare leveret i god tid til adresse – og tilmed til en billig pris, hvis man bestiller et stort parti. Det ville jeg i hvert fald have gjort hvis jeg havde gået i 9. klasse i dag.

Af denne årsag har jeg besluttet at åbne en webshop et par måneder før sidste skoledag, så unge i 9. og 10. klasse kan billige karameller online. Det vil være det eneste produkt jeg sælger og jeg kan derfor gøre det MEGET billigt. Jeg ville nemlig selv ønske en lignende service havde eksisteret dengang jeg stod i samme situation. På den måde behøver man ikke lette sin dertil-indrettede fra sofaen og man får i stedet leveret billige karameller lige til døren. Det er da federe end at gå hele den lange vej ned i det lokale supermarked og betale 25% mere for karameller. Jeg vil være så fræk at sige, at det er en win-win situation for begge parter. Hvis man bestiller store partier vil jeg selvfølgelig være i stand til at gøre det billigere – det er klart. Men man skal selvfølgelig heller ikke købe mere end man kan bruge. Derfor er det nok en god idé, hvis klasser slår sig sammen. Men det skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i.

Jeg ønsker alle dimittender i 2016 et fortsat godt skoleår og ser frem til et godt samarbejde vedrørende jeres karameller i maj måned.

 

Med venlig hilsen

Christian Dahl

BIF vs. FuCK

Så var der derby. BUM! Brøndby mod FCK. New Firm. Slaget om København. Et kært barn har mange navne. Den skulle jeg selvfølgelig ind og se. Slaget foregik på Brøndby Stadion. Danmarks flotteste stadion, med en rigtig fed kulisse og god atmosfære. Til dagens opgør var 22000 mennesker samlet for at se Brøndby give FCK prygl. Sådan skulle det også gå.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var lidt skeptisk omkring Brøndbys chancer mod FCK’erne. Især efter sidste weekends nederlag til AAB på 4-1. Jikes! Også set i lyset af, at FCK faktisk lå på førstepladsen i ligaen før dagens opgør. Det virkede som om FCK endelig havde fået lidt mere tur i den og var nået tilbage til fordums styrke.

Kampen startede dog relativt jævnbyrdigt efter min mening. Nogle gange sad BIF lidt på spillet og vice versa. Det var dog ikke noget markant overtag nogle af holdene havde. Kampen – vil jeg sige – var præget af meget få chancer til begge hold og dermed også solide forsvarspræstationer fra begge mandskaber.

Jeg synes Brøndby spillede en rigtig solid kamp og gjorde det de kunne. Især den nytilkomne Rudolp Austin gjorde det blændende. En RIGTIG defensiv midbanespiller. Han fightede og spillede fysisk og vandt sine nærkampe. SÅDAN skal det være. Albretchtsen spillede også solidt nede i midterforsvaret sammen med Agger (som også gjorde det kanon). Ydermere synes jeg også Durmisi endnu engang beviser sit talent. Jeg synes derimod ikke rigtig brøndbys offensiv kom frem til særlig meget. Måske fordi de blev lukket godt ned. Det kan man diskuterer. Men symptomatisk for kampen var det i hvert fald en forsvarsspiller der skulle afgøre gemytterne.

12 minutter før tid dukkede Albrectsen op efter lidt klumpspil uden for FCK’s felt og fik headed kuglen i kassen til stor begejstring for (næsten) hele stadion! Det var smukt. De sidste minutter vlev dog lidt et stormløb mod Brøndbys mål, men drengene fra Vestegnen fik afværget, og en 1-0 sejr var en realitet. SÅDAN! Desuden fik Kahlenberg også debut efter en lang skadespause. Han kom ind i midten af 2. halvleg så vidt jeg husker.

Nu gælder det bare fr Brøndby om at holde kadencen og følge op på det gode resultat næste weekend mod Esbjerg på hjemmebane igen.

Nedenfor kan man se den flotte tifo, der illustrere hvordan Brøndby fik slagtet løverne fra FCK hehe 😉

 

BIF

Verdens fedeste tifo. Løven bliver tæmmet og dræbt 😉

 

Hamburg

Joww så er der nyt på BLOGGEEEEEENNN!

Spøg til side. Jeg var en tur i Hamburg i sidste weekend. Jeg skulle ned og besøge en tysk kammerat som bor i Hamburg. Jeg kender ham fra da jeg var på udveksling i San Diego. Jeg havde aftalt, at tage derned sammen med en anden (dansk) kammerat fra udveksling. Så vi to gutter tog ned til Hamburg og besøgte vores tyske ven.

Det hele skete rimelig spontant. Vi havde snakket om, at tage derned og besøge ham i et godt stykke tid, men det var aldrig rigtig blevet til noget. Men pludselig fik vi arrangeret en tur i løbet af kort tid. Vi besluttede derfor at tage derned allerede weekenden efter. Det var NICE! Hamburg ligger alligevel – når man tænker over det – ikke særlig langt væk fra Kbh. Det virker ofte bare længere væk rent mentalt måske. I don’t know. Hurtig fandt vi dog ud af, at det klart billigste var at tage bussen til Hamburg, Det kostede kun 298kr. tur/retur fra København. Det er faneme billigt i min bog.

Vi tog afsted fredag klokken 16 fra Hovedbanegården (lige ved de busser der holder over for DGI-byen. Det tog ca. to timer at komme til Rødby, hvor vi tog færgen til Puttgarden på kun 45 min. Easy peasy. Så skulle vi bare side i bussen i yderligere 2-3 timer så vidt jeg husker. Vi ankom derfor på Hamburg ZOB (Zentral Omnibus Bahnhof), hvor vores tyske ven samlede os op. Klokken var på det tidspunkt ca. 22. Det første vi gjorde var selvfølgelig at få den tyske nationalret – en döner kebab. Den var SERIØST god !

Efterfølgende købte vi en håndbajer og gik mod Reeperbahn, for at se lidt på Hamburgs natteliv. Vi var rundt på en del forskellig barer og fik spillet os en del bordfodbold. Jeg var selv enormt god til dette. Efter en lang aften og rejse var vi trætte og vi tog derfor hjemad mod vores tyske vens (Jakob) residens. På hans værelse crashede jeg selv på en luftmadras mens Andreas (min danske kammerat) sov på gulvet. Det så virkelig ynkeligt ud, men han klarede den hehe 😉

Næste dag vågnede vi relativt sent i og med vi var kommet i seng ved 5-tiden dagen før. Det var Andreas’ (SJ er kælenavnet han går under) fødselsdag og det skulle vi fejre med en fodboldkamp på Volksparkstadion, hvor HSV (Hamburger Sport-Verein) spillede hjemme mod Frankfurt. Det var en fed kamp, som dog desværre endte 0-0. Men det var en super fed oplevelse, fordi der sad 55.000 mennesker på lægterne (der er plads til 57000) til en hel normal ligakamp. Så kan FCK satme godt pakke sammen med deres sølle 11000 eller hvad de nu har.

I gave gav vi SJ en HSV trøje. Her kan I se ham nyde kampen:

HSV

 

Efter kampen var det lidt svært at komme væk fra stadion i tog, fordi der var så mange der skulle have toget den samme vej selvfølgelig. Vi sad derfor og ventede lidt indtil køen til toget ikke var så voldsom mere.

Dernæst tog vi toget ned mod Hamburgs berømte havn, hvor vi sad og nød udsigten med en Club-mate i hånden. En sand fornøjelse. Derefter fandt vi op til en lækker mexikansk restaurant, hvor vi fortærede vores aftensmåltid. Da vi havde spist vores lækre burrito, bevægede vi os op mod Reeperbahn igen, hvor vi mødtes med Jakobs roomie og nogle af hendes veninder. Igen stod aftenen på en del bordfodbold, øl og club-mate blandet med Vodka. Det er en drink jeg virkelig kan anbefale. Smager himmelsk. Denne drink – Club Mate og vodka – var en drink jeg købte og fik blandet i en Späti (en tysk kiosk som har åbent i lang tid. Spät=sen). Jeg fandt ud af, at jeg havde en enorm passion for disse späti’s, fordi jeg synes, det er et rigtig godt koncept. Andreas var ikke så glad for späti. Aftenen endte med, at vi igen kom hjem sent ved en 5-tiden om morgenen.

Dagen efter blev der spillet lidt Fifa og jeg fik mig et langt bad inden det var tid til at tage hjemad mod KBH. Inden vi tog bussen fra ZOB fik vi os lige en döner igen. Den var også lækker. Men man er jo nødt til at æde masser af döner, når man er i Tyskland. When in Rome. Am I right!?

På vejen hjem i bussen fik vi os en god skraber. Jeg var ved at være lidt træt må jeg sige. Det trækker sgu søm ud sådan at være på farten på den måde, når man er sådan en gammel mand som mig hehe 😀 .

Men det var en super fed tur. Og billig. Så det var nice. Det eneste vi betalte for var jo mad. Så det er ikke fordi man bliver ruineret af sådan en lille tur der. Det kan anbefales.

Nedenfor kan I se et par billeder mere fra turen.

 

HSV fodbold stadion

Christian i sit rette element!

 

HSV

Tre flotte fyre!

 

HSV

Her får man et indblik i stadionets størrelse.

Jørgen Leth

Jaaa, han er en dejlig mand. Det kan der vist ikke herske nogen tvivl om. En genial mand, et godt forfatterskab og kunstner. Hvad han ikke har lavet. Det er intet mindre end imponerende.

Jeg var til et foredrag i går med Jørgen Leth, hvor han skulle fortælle om sin nye bog “Mine Helte“. Foredraget foregik i Lyngby Kulturhus. Bogen handler om hans helte sjovt nok. Og han har mange fortalte han. Faktisk så mange at han kunne have skrevet om mange flere, men han måtte jo begrænse sig. Jeg mener han sagde, at der er 48 helte omtalt i bogen. Imponerende. Jeg vil citere et stykke fra bogen for at give et indblik i, hvilke helte Jørgen Leth har:

“Jeg har altid haft helte. Den første var min far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Og mange flere. Jeg har altid haft et bredt felt af helte. Også en ældre mand som Ove Brusendorff. Ham kunne jeg jo lære god smag af, ro, langsomhed, kræsenhed. En ældre kvinde som Katherine Dunham, jeg kunne se alt det, hun havde levet og kunnet, når jeg betragtede hende hvile sig på sin divan”

Et andet citat jeg også finder utroligt godt, er følgende. Det beskriver meget godt hvad helte betyder for Leth:

Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.”

Denne måde at fortælle og skrive på synes jeg er flot. Det er en meget ren fortælling for mig. Ingen kringlede sætninger og alskens gøglerier. Det er et rent og beskrivende sprog. Og med en del punktummer. Det kan jeg godt lide. Det bliver altid lettere, at læse en tekst med god tegnsætning og mange punktummer, men det brugen af mange punktummer gør – i min optik – også at man kan understrege det man siger. Man kan således forhindre, at alt flyder sammen i en stor grød af ord. Denne stil er noget Leth praktisere i alt hvad han skriver. Det er i hvert fald min oplevelse. Det er en fornøjelse at læse hans historier og også digte. Det er ikke fordi jeg er den store digtlæser, men når jeg en enkelt gang falder over nogle af Leth’s digte, synes jeg det er lækkert.

Leth talte selvfølgelig om flere af sine forskellig helte. Han omtalte især Lars von Trier og filmen “de fem benspænd”. Meget interessant. Personlig havde jeg – som stor cykelfan – også set frem til at høre om nogle af hans cykelhelte, men det nåede han aldrig rigtig til. Desværre. Men det skal dog ikke pille noget af glansen fra et faktisk fint foredrag.

For ca. seks år siden var jeg inde og se ham omtale sin bog “Den gule trøje i de høje bjerge” på Tranquebar. Det er en gammel bog fra 1994 så vidt jeg husker. Bogen handler om cykling – primært Tour de France. Bogen beskriver hvordan Leth har oplevet Tour de France gennem tiden. Helt tilbage fra 40’erne og frem stort set. Jeg har selv læst bogen mange gange, selvom jeg først begyndte at følge Tour de France i 1996. Men han lovede dengang på Tranquebar, at han arbejdede på en udvidelse af bogen. Den bog har jeg set frem til lige siden, men den er aldrig udkommet. Min kammerat – som jeg var inde og se foredraget med – spurgte derfor Leth om han havde tænkt sig at skrive den bog i den nærmeste fremtid. Leth svarede, at han gerne ville skrive den, men han havde haft så mange projekter siden. Jeg tror har har gode intentioner omkring bogen, men personligt tror jeg aldrig han får den lavet. Nu må vi se.

Jeg har været fascineret af Jørgen Leth et stykke tid efterhånden. Det startede – som med så mange andre vil jeg tro – med at jeg hørte ham være kommentator på Tour de France. Helt som lille knægt synes jeg, at ham og Mader gjorde et fantastisk stykke arbejde, når de kommenterede verdens største cykelløb. Deres sprogekvilibrisme overgik alt hvad man ellers hørte. Det blev jo decideret komisk når de gang på gang prøvede at overgå hinanden i vanvittige metaforer. Det er noget, jeg husker tilbage på med stor glæde. Jeg kan huske jeg var meget bitter da denne uovertrufne duo blev splittet op efter Touren 2003. Mader var så vidt jeg huske blevet en drukkenbolt, der ikke kunne huske fra næse til mund, og derfor blev han fyret. To år efter var det jo så Leths tur til at blive fyret efter den famøse “Kokkens datter” sætning i hans bog “Det Uperfekte Menneske”.

Det var dog først efter gymnasiet jeg fik øjnene op for Leth som person og forfatter/kunster. Det startede med at jeg læste den føromtalte bog “Det Uperfekte Menneske” fra enden til anden i løbet af kort tid. Det var hans historie, om det han havde oplevet igennem hans liv. Det var erindringer som stod klart for ham, selvom mange af dem var mange år gamle. Det er vel meget normalt, at et menneske har nogle erindringer med sig gennem hele livet som de ikke glemmer. De vigtige ting. Ting der har gjort indtryk. Siden hen læste jeg blandt anden den ovennævnte bog “Den gule trøje i det høje bjerge” med en glubsk appetit.

Under foredraget fortalte Leth også en del om hans andet hjem – Haiti. Han fortalte især om Voodoo og haitianernes forhold til denne obskure “religion” (ja, religion er i citationstegn). Nogle af de historier han fortalte var helt vanvittige, som han også selv sagde. Det handlede blandt andet om zombier, hvilket er en ting man åbenbart tror meget på i Voodooens verden. Altså handler det om, at mennesker bliver begravet, hvorefter de står op og går rundt som zombier.

Leth fortalte blandt andet en konkret hændelse fra Haiti, som beskriver deres store tro på zombier. En ung kvinde i en familie (datteren) var død af ukendte årsager. Familien havde tilkaldt en såkaldt “zombie-slagter” (det var det ord han brugte), til at sikre, at datteren ikke ville blive til en zombie efter hun blev begravet. Det denne zombie-slagter gjorde var at skære halsen, armene og benene af denne døde pige inden hun blev lagt i graven. Det skulle tilsyneladende være med til at forhindre at hun kunne stå op af graven og blive til en zombie. Meget mærkeligt. Men det er altså åbenbart det, de tror på dernede på Haiti.

Denne fortælling udsprang af hans onde helte. I bogen har Leth nemlig også nogle onde anti-helte om man vil. Det er personer som han synes er ondskabsfulde, men alligevel er fascineret af. Det er vigtigt, at understrege, at han ikke synes disse onde helte er gode mennesker. Han har dem bare med, fordi han som sagt nærer en eller anden form for fascination af dem. En af disse ondskabsfulde helte i bogen er den tidligere hatianske præsident “Papa Doc”. Papa Doc var en ondskabsfuld diktator og han troede enormt meget på Voodoo (hvilket også var derfor Leth kom ind på Voodooismen). Papa Doc er også kendt under sit rigtige navn Francois Duvalier.

Jeg vil sige, at jeg selv sagtens kan nikke genkendende til dette “fænomen”. Altså det at man har en fascination for det onde. Ikke fordi man sympatiserer med det, men fordi man prøver, at forstå hvordan og hvorfor folk kan være så ondskabsfulde. Jeg forstår Leth på det punkt.

Alt i alt var det et fint foredrag. Leth besidder også humor. Dejligt.

Jeg vil slutte af med et digt af Jørgen Leth. Jeg synes, at det er et godt digt:

Han bruger sine øjne

At se. En fader siger til sin søn, inden denne drager ud på sin første udenlandsrejse: “Husk nu at bruge dine øjne, søn.” Sønnen skal bruge sine øjne til at se med. Han skal ikke glemme at se. Han skal opleve verden med sine øjne. Med sit syn. Sønnen rejser ud i verden og ser sig om. Han gør som hans far har sagt. Han ser, og han noterer sig det han ser. Han danner sig sine indtryk. Han opdager, at verden er fuld af billeder og betydning. Han prøver at forstå det han ser. Hver gang han kommer hjem fra en rejse, fortæller han sin far om det han så. Han samler sine indtryk og viser dem frem. Han beslutter sig for, at han vil blive ved med at bruge sine øjne hele livet igennem.   

Toscana

Hejsa igen. Lang tid siden der er blevet skrevet noget her. Har haft en travlt sommer :-).

Sommeren er jo nu ved at være ovre. Eller det er den rent faktisk. Det har regnet i et væk hele dagen i dag og i går. Nederen. Men ikke en overraskelse. Der er sket mange ting henover sommeren. For det første var jeg ude at rejse med min dejlige kæreste. Vi var i Italien. Ligesom sidste år, hvor vi var i Rom. I år var vi Toscana. Vi havde besluttet at vi gerne ville lidt rundt og se noget forskelligt og derfor valgte vi at vi ville leje en bil og køre lidt rundt. Det viste sig at være en fed idé, og vi fik en mega nice og anderledes ferie.

Det startede som sagt med at vi havde fået den idé, at vi gerne ville leje en bil. Men en ferie bliver som bekendt altid en del dyrere, når man også skal betale for billeje og alle de forskellige forsikringer man skal betale oveni. Det er så typisk, når man sidder derhjemme og kigger på priser, så virker det hele så billigt, men prisen bliver nærmest altid det dobbelte når man kommer ned til den givne biludlejer, og de fortæller hvor mange forsikringer man kan få. Der kan man virkelig snakke om nogen der appellere til en sikkerhedsfølelse. Hvis ikke de havde nævnt det havde man ofte bare taget den billigste forsikring, men efter en snak med dem ender man næsten altid med at købe den største forsikring. Man vil jo ikke risikere noget? Anyway det er i hvert fald sådan jeg har det.

Nå, men det endte med at min meget årvågne kæreste fandt et tilbud hos Travelbird, hvor man kunne komme en uge til Toscana med billeje. Tilbuddet indebar, at de havde booket hoteller på forhånd, som man så selv skulle køre hen til dag for dag. Vi fik altså en sindssyg god pris på ca. 5000 kr. I denne pris var inkluderet:

  • Fly til Pisa (tur/retur)
  • Billeje alle dage
  • Hoteller alle dage (med morgenmad alle steder)

Vi skulle så selv betale for mad frokost og aften. Men alligevel et super godt tilbud. Nogen gange finder man bare nogle gode tilbud hos Travelbird.

Ferien startede med at vi tog toget til Billund fra København, fordi Flyet gik fra Billund (sjovt nok). Det var selvfølgelig lidt irriterende, men det var stadig en god pris, selvom vi skulle betale dette ekstra beløb for at komme til Billund. Derefter tog fløj vi til Pisa med Ryanair. WARNING: lad være med at flyve med Ryanair hvis du skal flyve langt, hvis du er over 180cm høj. Der er satme ikke meget plads til benene. Jeg er ikke mere en 185cm og jeg kunne nærmest ikke være der. Jeg var nødt til, at sidde ud til midtergangen så mit ene ben i hvert fald havde lidt plads. Men i og med det kun tog lidt over 1,5 time at flyve til Pisa, så var det ok. Man skal selvfølgelig også vurdere, om man gider at støtte et projekt, som aflønner sine stewardesser/stewards med kun 1000 Euro om måneden lol, men det er en HELT anden snak.

Anywho, Vi landende i Pisa og indlogerede os på et lille hotel et par kilometer uden for centrum. Vi ankom omkring klokken 21 så der var ikke så meget vi kunne nå den dag. Derfor gik vi ned på en lille hyggelig lokal restauration og fik en …… Pizza hehe. Men den var i hvert fald god. Vi fik også noget dejlig kold hvidvin til. Dejligt oven på rejsen.

Næste dag tog vi af sted mod Luca (vi skulle se Pisa seks dage senere, fordi vi skulle tilbage og have flyet hjem), som er en lille hyggelig by omkranset af en bymur. Der er en del af de små italienske byer der er omkranset af en bymur. Levn fra Middelalderen så vidt jeg husker. Det er enormt hyggeligt. Det er også her vores egen kære Bjarne Riis har boet i lang tid. I Luca gik vi rundt om kiggede lidt og fik os en god frokost. Byen er ikke så stor, så vi kunne sagtens nå at se det hele på en dag. I hvert fald var vi nødt til at kører videre om aftenen, fordi vi skulle indlogeres på et hyggeligt Bed & Breakfast sted i en lille hyggelig by lidt uden for Luca der hedder Montecarlo. Montecarlo lå oppe på et bjerg så der var en smuk udsigt.

Dagen efter kørte vi af sted mod Firenze. Det var virkelig noget jeg havde glædet mig til at se. Renæssancens højborg. Det MÅTTE være spændende. Firenze var en rigtig flot by og der var meget at se. Der var selvfølgelig også virkelig mange turister, men sådan er det jo. Vi var så heldige, at mens vi var der, var der en slags helligdag. Florentinerne fejrede en lokal helgen ved navn San Giovanni (ved ikke om det er stavet rigtigt?). Det betød at der var optog hele den ene dag, hvor folk udklædt i Renæssancetøj marcherede rundt i gaderne. Til sidst på aftenen – klokken 22 – blev der fyret fyrværkeri af fra toppen af et stort bjerg lige ved siden af byen. Det var ekstremt smukt og varede 15-20 minutter. Noget af en dyr fornøjelse det må have været. Vi var i Firenze i 2-3 dage og det var super fedt.

En af broerne i Firenze

En af broerne i Firenze

Men vi var nødt til at køre videre til vores næste planlagte destination: Siena. En historisk meget interessant by. Dog viste det ser, at vi ikke skulle bo i Siena, men faktisk 50km fra Siena. Det var sgu lidt skuffende må jeg ærligt indrømme. Jeg følte mig lidt taget ved næsen af Travelbird, fordi der stod, at vi skulle bo på et hotel i Siena. 50km er sgu ret langt væk, selvom man er i bil. Især når man ikke kan køre på motorvej derhen. Udover det kan man jo ikke nyde deres vin om aftenen – hvis det er det man har lyst til – når man skal køre hjem.

Anyway, det sted vi skulle bo var i udkanten af en lille by der hedder San Gimignano. Jeg var lidt irriteret over at skulle bo i den her lille bitte ukendte by, men det endte faktisk med at jeg blev enormt tilfreds. Denne lille by var en sand perle. Der var selvfølgelig ikke VILDT meget at lave – så man ville nok kede sig, hvis man var der en uge – men det var en virkelig hyggelig by. Den lå også oven på en form for bjergtop (som jeg fandt ud af der var mange små byer der gjorde i det område) og var omkranset af en bymur.

Den første dag vi ankom til det hotel som lå ca. 2 km fra byen, besluttede vi – på opfordring fra hotelejeren – at spadsere op til byen via en lidt alternativ vej. Vi skulle altså gå gennem vinmarkerne. Til at starte med fór vi lidt vild, og kunne til sidste konkludere, at ejeren af hotellet virkelig havde tegnet os et dårligt kort. Men hold da kæft en udsigt der mødte os. Det var et spektakulært syn uden lige. Vi gik rundt blandt de her vinmarker og kunne se mange kilometer ud i horisonten. Synet der mødte os var vinranker og intet andet. Det har jeg personligt – så vidt jeg husker – aldrig set før. Endelig kom vi op til selve byen og gik lidt rundt. Det var som sagt en meget smuk by og man havde en endnu bedre udsigt ud over landskat og vinmarkerne oppe fra byen. Vi satte os på hovedtorvet i byen og fik os en velfortjent frokost bestående af en lækker tomat salat med store skiver af Mozzarella. (MMMMMmm) og en pizza.

Senere på dagen spenderede vi en times tid ved poolen med afslapning. Om aftenen tog vi bilen op til byen og fandt et lækkert sted, hvor vi nød et lækkert aftensmåltid med udsigt ud over hele landskabet. Det er sgu lækkert at opleve sådan noget engang i mellem. Bare det at kunne sidde uden for og spise et lækkert måltid, mens du har en genial udsigt. Vinene hernede var jo også ekstrem billig, så vi købte en flaske og delte hver aften. Det kostede gennemsnitligt kun omkring 9-10 Euro for en husets vin, som altid var rigtig god. Det gør det unægtelig lidt billigere, at spise ude i forhold til Danmark. Især hvis du skal have vin.

Dagen efter ville vi gerne hen og se Siena. Vi havde besluttet dagen før, at vi gerne ville se et vinslot og komme til noget vinsmagning. Det var jo oplagt idet vi befandt os i Chianti-området. Vi fandt således et vinslot på kortet, som vi havde fået anbefalet, og satte kursen derhen.

Da vi kom hen til slottet fik vi først lidt ost og pølse. Derefter fik vi en rundvisning på slottet. Til sidst var det tid til at smage på vinen. Vi var dog desværre nødt til at holde lidt igen, da vi skulle køre videre til Siena (og tilbage igen). Men det var virkelig noget lækkert vin og fedt at se et vinslot og høre om historien bag.

Da vi kom til Siena var det allerede sen eftermiddag – desværre. Derfor havde vi ikke så lang tid. Men vi kom alligevel godt rundt i byen og fik set store dele af den. Vi så blandt andet optillingen til et prligt event de holder i byen. Det hedder ’Palio’ fandt jeg ud af, og det er simpelthen et hestevæddeløb inde foran rådhuset hehe. Meget spøjst. Væddeløbet skulle forgå et par dage efter desværre, så det fik vi ikke set noget af. Efter at have gået rundt et par timer i Siena kørte vi hjem mod San Gimignano.

Dagen efter kørte vi mod Pisa, hvor vi skulle have vores sidste nat. Vi var der relativt tidligt og havde derfor god tid til at komme rundt og se byen. Vi så Det Skæve Tårn og tog selvfølgelig de obligatoriske ”lad-som-om-du-skubber-til-tårnet-billeder”. Det var sjovt.

Det skæve tårn

Det skæve tårn

Dagen efter var det tid til at tage hjemad – desværre. Vi fik sat bilen af ved udlejeren, og fik sat os på flyet mod Billund. Efterfølgende tog vi bussen fra Billund til Vejle og derefter bussen fra Vejle til København. Det er faktisk overraskende billigt, at tage bussen fra Vejle til Kbh. I stedet for at tage toget. Det var selvfølgelig noget min kloge og dejlige kæreste fik ordnet. Hvis det ikke var for hende havde jeg bare bestilt en togbillet. Jeg tror nærmest vi sparede halvdelen ved at tage bussen i stedet hehe.

Nå men lang historie kort. Det var en rigtig dejlig tur. Toscana er virkelig et dejligt område.

Her på falderebet vil jeg da også lige dele et billede af alle de skønne mennesker (inklusive mig selv) som poser foran Det Skæve Tårn, når der skal tages billeder 🙂

 

Tosser foran Det Skæve Tårn ;-)

Tosser foran Det Skæve Tårn 😉

At rejse

Jeg var ude at rejse i 5 uger i januar her i år. Jeg var i Asien, herunder Thailand, Vietnam og Hong Kong. Det var en mega fed tur. Jeg var afsted med en kammerat. Det vil jeg klart anbefale alle at gøre.

Man får ligesom et nyt perspektiv på den verden man lever i. Jeg ved der er rigtig mange unge mennesker nu til dags der har taget DEN tur. Men for mig var det første gang. Jeg havde aldrig været i Asien, så det var helt nyt (sjovt nok).

Thailand var især en stor oplevelse synes jeg. Det var også der vi var i længst tid. Fordi vi var der i lang tid, er det selvfølgelig også den destination, jeg har fået mest under huden. Der var bare et eller andet ved Thailand. Menneskerne var mega flinke. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg havde forestillet mig, at folk ville gøre alt for at tage røven på én, fordi man var turist. Det har jeg nemlig desværre oplevet i andre tredjeverdenslande. Da jeg var i Marokko i sommeren 2013 ville lokalbefolkningen gøre hvad som helst for at tage røven på én. Især når man var inde på de lokale markeder. Jeg kunne rigtig godt lide Marokko faktisk, men det var dog lidt ubehageligt, når folk nærmest hev i én for at sælge, når man kom gående. Dog synes jeg også folk var flinke sådan helt generelt. Det var mest på markederne og i meget turistede områder. Rejsen til Marokko var dog en stor oplevelse.

Tilbage til Thailand. Folkene i Thailand var virkelig flinke folk. Jeg tror måske også det har noget at gøre med, at de er Buddhister? Not sure though. De prøvede selvfølgelig at sælge deres varer, men de tog altså et nej for et nej. Det synes jeg var fedt. Selvfølgelig skal de prøve at sælge deres varer. De skal jo også overleve. Men samtidig var der den der respekt for andre mennesker – selvom det bare var nogle ‘rige’ turister.

 

Asien

Hvad er vigtigt for mig

Jeg kan godt lide mange forskellige ting i denne favre verden. Jeg lægger vægt på, at man laver det man synes er sjovt, men samtidig kan leve af det. Jeg synes selv jeg har ret godt styr på tingene. På nuværende tidspunkt studerer jeg stadig på Copenhagen Business School. Det er vigtigt for mig pt. Jeg synes, at det er vigtigt at lære noget. Dog synes jeg ikke nødvendigvis skolegang er den eneste vej frem. Det har det bare været for mig. Jeg har stor respekt for folk som “uddanner” sig selv. Nu til dags er det ‘eneste’ man behøver jo egentlig bare skills. Det er sådan set ligegyldigt, hvordan du tilegner dig disse evner, så længe du har dem.

Min pointe er sådan set bare, at vi gennem hele vores opvækst har fået tudet ørerne fulde af, at uddannelse er sindssygt vigtigt, hvis vi vil have et job, når vi bliver store. Vi har gang på gang fået af vide, at uddannelse og lektier er den eneste vej frem, hvis man vil blive til noget. Det er jeg simpelthen bare ikke enig i. Jeg synes det er en meget ensporet måde at anskue verden på. Jeg har SELV taget en lang uddannelse (som jeg dog ikke er helt færdig med endnu), men jeg mener ikke på nogen måde, at det nødvendigvis er den eneste måde at gøre det på. Der er utallige eksempler på folk, uden nogen synderlig uddannelse, som har meget succes og tjener gode penge. Dette er folk som har gået på ‘livets skole’ (I know, kliché) og lært sig selv, hvad de behøver at vide for at opnå succes.

Disse mennesker har arbejdet mindst ligeså hårdt for at få den succes, som folk med lange uddannelser. Martin Thorborg er et klassisk eksempel på dette. Manden har (formoder jeg) tjent styrtende med penge – til trods for han aldrig har taget en uddannelse – på salg af Jubii og andre iværksætterprojekter. Han er vist i dag ejer og driver softwaret Dinero, som er et regnskabsprogram. Han er også medejer af mange andre firmaer. Pointen er, at han er en ‘self made man’, som har taget verden i sin hule hånd på sin egen måde. DET har jeg respekt for!

 

Her et billede af mig i mine velmagtsdage:

Online marketing

 

Det skal dog understreges, at jeg på ingen måder er modstander af uddannelse, for man lærer helt sikkert noget. Det jeg anfægter er simpelthen bare, at man kigger på hele den her diskussion lidt mere nuanceret. For nogle er en lang uddannelse godt, og for andre er det ikke nødvendigvis vejen frem. Hvis man er under uddannelse, har man også den fordel, at man sagtens kan lave andre ting ved siden af. Du kan sagtens have studiejob og arbejde med dine egne projekter, hvis det er dét du vil. Selvom du går på et fuldtidsstudium, vil du stadig have masser af tid, til at gøre det du vil. Hvis du går med en iværksætter i maven, kan det eksempelvis være en fordel at begynde under studierne. Du kan således starte i det små, og så har du også en økonomisk ‘back-up’ i form af din SU.

Det jeg prøver at sige er, at sagen skal anskues fra flere vinkler. Jeg synes egentlig det er blevet bedre med årene, i forhold til dengang jeg selv var knægt. Pointen er egentlig bare, at jeg synes, man skal kigge lidt mere nøgternt på alt det med uddannelse, istedet for hårdnakket at påstå, at man er IDIOT, hvis ikke man tager en fin og lang uddannelse.

 

Her er der et mere hverdagsbillede af manden bag denne side:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA